|
En digt og en rejse-salme: |
||
|
Risikoløberne At le er at risikere at blive betragtet som et fjols. At græde er at risikere at blive betragtet som sentimental. At række ud efter en anden er at risikere at blive involveret. At give udtryk for sine følelser er at risikere afvisning. At fortælle andre om dine drømme er at risikere ikke at blive elsket igen. At gå i gang med et nyt projekt imod en overbevisende sandsynlighed for succes er at risikere fiasko.
Men vi må løbe risici, Fordi det største hazard-spil i livet er ikke at løbe risici. Det menneske, som intet risikerer, gør intet, har intet, ser intet. Måske undgår det lidelse og sorg, men det kan ikke lære, føle, ændre; det kan ikke vokse eller elske. Fastholdt i sikkerheden Bliver man en slave. Et sådant menneske har sat sin frihed bag lås og slå. Kun det menneske, Som løber risici, er frit!
”fra LME-tur-bogen”
En rejse-salme Mange har til afsked sagt ”Pas godt på jer selv” og ”Nyd det”. Det sidste skal vi nok finde ud af! Med hensyn til det første vil vi gøre hvad vi kan – men føler os straks lidt mere usikre og magtesløse. Til afsked gav Jens Peter os Salme 121 fra Bibelen. Nogle dejlige ord om at Gud er vores hjælper, han bevare os og han er vores skygge. Vi kender Gud og ved, at hans Ord er sandhed og derfor vil vi være trygge i Hans hånd. /helle |
||
|
|
||
|
||