En digt og en rejse-salme:

 

 

Risikoløberne

At le er at risikere at blive

betragtet som et fjols.

At græde er at risikere at blive

betragtet som sentimental.

At række ud efter en anden er at

risikere at blive involveret.

At give udtryk for sine følelser er

at risikere afvisning.

At fortælle andre om dine drømme

er at risikere ikke at blive elsket igen.

At gå i gang med et nyt projekt

imod en overbevisende

sandsynlighed for succes er

at risikere fiasko.

 

Men vi må løbe risici,

Fordi det største hazard-spil i livet

er ikke at løbe risici.

Det menneske, som intet risikerer,

gør intet, har intet, ser intet.

Måske undgår det lidelse og sorg,

men det kan ikke lære, føle, ændre;

det kan ikke vokse eller elske.

Fastholdt i sikkerheden

Bliver man en slave.

Et sådant menneske har sat

sin frihed bag lås og slå.

Kun det menneske,

Som løber risici, er frit!

 

                                ”fra LME-tur-bogen”

 

 

 

En rejse-salme

Mange har til afsked sagt ”Pas godt på jer selv” og ”Nyd det”. Det sidste skal vi nok finde ud af! Med hensyn til det første vil vi gøre hvad vi kan – men føler os straks lidt mere usikre og magtesløse. Til afsked gav Jens Peter os Salme 121 fra Bibelen. Nogle dejlige ord om at Gud er vores hjælper, han bevare os og han er vores skygge. Vi kender Gud og ved, at hans Ord er sandhed og derfor vil vi være trygge i Hans hånd.

/helle

 

 

 

 

                

 

 02.05.2007