Grækenland:

Vi besøger resterne af det gamle Olympia. Det var her de olympiske lege begyndte og her den olympiske ild tændes.

På forsiden ses et billede af Amalie som vinder. De store mener dog, der var tale om tyvstart :) Amalies kommentar: "I er bare for langsomme".

I øvrigt har vi nu givet vores bil navnet: "Skildpadden"/"The turtle". Her under dens skjold finder vi tryghed og her er vores hjem!

Sådan kan man altså også gå i skole, hvis man er meget heldig. Der er fri svømning i frikvartererne!

Vi overnattede på en strand tæt ved Diros Grotterne sammen med 11 andre campere. Det var en super oplevelse at vågne op til et indbydende Middelhav.

Der findes en del pladser i Grækenland, hvor det ikke koster noget at overnatte. Vi har bl.a. oplevet, at restauranter gerne sætter deres parkeringsplads og toiletter til rådighed, hvis vi spiser vores aftensmad hos dem.

Her er det Amalie der tager en ekstra morgensøvn.

Vi fulgte skiltene efter Waterfall. Det var en noget usikker vej med stigninger ud over det normale, men det lønnede sig, da vi efter længere tids kørsel ind i det ukendte og 15 minutters gang endte ved et fantastisk vandfald. 

Et besøg i Diros Grotterne var dyrt, men absolut pengene værd. En sejltur ind i bjerget blandt de smukkeste drypsten - i grotter som man mener strækker sig helt ind til byen Sparti, som ligger 50 km væk. Grotterne blev fundet ved et tilfælde, da en jæger fulgte sin hunds søgen efter en ræv.

Helle omtaler vores møde med Paul i "rejsebrev 4" Han var fantastisk. Han spillede guitar, snorklede, fiskede, malede, skrev filmmanuskripter, skrev sange, cyklede, han havde båd med påhængsmotor, han var kanon til børnene og rigtig behagelig at tale med. Egentlig har jeg ikke lyst til at skrive det, fordi det var så naturlig og det betød intet for Paul selv, men han manglede venstre underarm. Han havde rejst i hele verden alene og satte stor ære i at hjælpe, hvor han kunne.  

Vi spiste i Porto Kagio hos Maria. Maria var fra Albanien og arbejdede for Antonio. Antonio var en hel almindelig mand der sad i skyggen med sin kaffe, han så ikke ud til at være noget særligt. Men Antonio ejede restauranten, halvdelen af byens huse og på klippesiden af bugten havde han fem udlejnings huse til 350.000 euro pr. stk!!!

Jeg kunne godt lide Antonio. For ham var storhed og status ikke noget værdifuldt. Han hyggede sig med sin kaffe og sine smøger lige nedenfor restauranten, hvor vi sidder og spiser - nå ja og så var han vel god for 15 - 20 millioner kroner.

Og så var der "Peter Pan" fra Holland, der sad og spiste lige ved siden af os. Han havde, ligesom Paul, været lang tid i denne lille by. Da Paul sejlede ude i bugten, mens vi sad og spiste, spurgte Hollænderen om børnene ikke skulle have en sejltur med Paul. Inden vi nåede at svare, stod han nede ved stranden og råbte på Paul! Få minutter efter var børnene på vej ud på en sikker sejltur med Paul. Vi nåede ikke en gang at tænke på redningsveste. 

Da vi kørte over Korintherkanalen, forlod vi det skønne Peloponnese. Denne sydlige del af Grækenland er bare helt fantastisk. Nomi nyder udsigten fra en af broerne over Korintherkanalen. Kanalen er 7 km lang, er hugget ud i klipper, klippesiderne er 70 meter høje, hvor de er højest.  I år 67 e.kr. blev det første spadestik til kanalen taget af kejser Nero med en guld spade, det var 15 år efter Paulus grundlagde en menighed i Korinth. Byggeriet har ganske vist ikke foregået i alle årerne for først i 1893 blev kanalen indviet.

Stefan var noget optaget af elastikspring fra broen! Forældrene slap dog for at tage stilling til dette store ønske, da det kun var om søndagen elastikspring foregik.  

50 meter fra Akropolis fandt vi Areopagos-klippen hvorfra Paulus holdt sin tale for Athenerne. Lidt underlig at stå der hvor Paulus havde stået. Om aftenen læste vi Paulus´ tale fra Ap.G. 

Vi mødte nogle danskere fra Gram. De havde kørt rundt i byen i 4 timer med campingvogn, inden de fandt campingpladsen!!! 

Det Olympiske anlæg var altså også et imponerende syn. Mon de om 2000 år betaler 25 euro i entre og siger wow til det bygningsværk?

I nogle dage har Grækenland været inde i en rytme med aftenregn. Egentlig gør det ikke noget, da det er tydeligt, at naturen trænger til det og så er det da også hyggeligt at trække lidt sammen på vore få kvadratmeter.

Her har børnene fundet sammen på "hemsen". Hvad kortspillet helt præcis hedder, ved jeg ikke - men jeg ved, at de fleste på Athen Camping har hørt, at der er blevet spillet!

For foden af disse klipper ligger byen Kalambaka, som ses på billedet bag klipperne.   

Specielt klostrenes kirkerum med dets udsmykninger var flotte. Det gav også et lille sug i maven, når man fra en balkon kikkede 300 meter ned langs klippevægen.  

Men det var dejlig at flytte ind i "skildpadden" igen for så vidste vi hvor tingene var.

Vi tog en "gratisnat" bag en tribune på et stadion i byen, vågnede før kl. 6.00 og kørte ud til de store vådområder, som var storkenes spisekammer. Her så vi store fugleflokke af bl.a. skarver. Her kunne jeg have siddet længe med min kikkert.  

Det sammensatte billede viser dog, at flyveturene kan blive for store. 

På billedet giver Nomi et nummer i Amfiteateret, mens tilhørerne har taget plads på bagerste række.